Kreativ kantsætning for terrænsikkerhed og æstetik
Kantsætning velegnet for blødt underlag samt nedstøbning i beton.
Det er nogle gange svært at bemærke kantsætningen, men som vores erfaring viser, er den et væsentligt element i mange byrumsprojekter.
Stål kantsætning med spyd egner sig bedst for montering i jord eller blødt underlag, men kan med fordel også monteres i beton. Kantafgrænsning med spyd sikrer et fast greb og terrænsikring på skråninger eller hvor kantafgrænsningen støder op til andet underlag.
Spydlængde afhænger af højde og varierer fra 300-600 mm.
Corten stål kantsætning giver et rigtigt godt finish og får anlægsarbejdet til at fremstå elegant og stilfuldt. Stålkanter er også et meget fleksibelt element i landskabsdesign. En kantsætning kan opsættes som afgrænsning af blomsterbede, højbede og stier eller mellem forskellige typer belægning og niveauer i terrænet. By Bang har også fremstillet en stålkant med en bænk monteret på!
Derudover er kantsætning en effektiv terrænsikring og benyttes ofte i klimatilpasnings projekter, eks. ved opførsel af skybrudsveje og regnvandsmagasiner.
Stål- og jernkanter, der er populære materialevalg og kan males eller galvaniseres. Corten stål er dog et hyppigt materialevalg pga. den flotte rødbrune rustfarve der hurtigt dannes af vind og vejr. En process der også nedsætter korrosionshastigheden 4-8 gange i forhold til almindeligt jern og stål.