En ny begyndelse: Plast fra verdenshavene
Plast fra verdenshavene er et voksende problem, der skader både dyrelivet og menneskers sundhed. Hvert år ender millioner af ton plastikaffald i havene, og det nedbrydes kun langsomt, så mikropartiklerne spreder sig i fødekæden. Plast fra verdenshavene truer dermed vores fødevaresikkerhed, idet skadelige stoffer kan ophobes i maden, vi spiser. For at løse denne udfordring kræves globalt samarbejde om at reducere plastikforbrug og forbedre affaldshåndteringen, så vi kan beskytte havene for fremtidige generationer.
Langs kystlinjerne på fjerne tropeøer som Bali flyder plastikposer, flasker og net fra fiskeri ind med tidevandet. Strandene, der engang var postkort-idylliske, vidner nu om den omfattende plastforurening, vores klode står overfor. Det er ikke længere et sjældent syn at se frivillige stå tidligt op og fylde sække med plastaffald, der er skyllet op i nattens løb. Men hvor ender alt dette plastaffald, når sækkene er fulde, og solen står højt på himlen?
I mange tilfælde bliver det sejlet til genanvendelsesfaciliteter i andre dele af verden, herunder Europa, hvor virksomheder og fabrikanter har opdaget, at denne tilsyneladende værdiløse bunke plast faktisk kan omdannes til nye og solide produkter. I det følgende dykker vi ned i historien om, hvordan plast fra en strand på Bali kan gennemgå en fascinerende rejse for til sidst at indgå i støjhegn eller støjafskærmning – og hvilke forskelle der er mellem massive genbrugsplanker og kompositplanker med hulrum.
Fra Strand til Råmateriale
En global udfordring og en mulighed
Plastaffald er en af vores tids største miljøudfordringer. Hvert år produceres millioner af tons plast verden over, hvoraf en stor del ender i naturen eller på lossepladser. Ophobningen har alvorlige konsekvenser for miljøet, da plast nedbrydes meget langsomt og frigiver skadelige kemikalier, som forurener jord, vand og dyreliv. Desværre er det ofte engangsplast som poser, flasker og emballage, der bidrager mest til denne krise.
Men midt i udfordringen opstår også en mulighed – nemlig genbrug. I Europa findes der en specialiseret fabrik, som har udviklet en avanceret proces til at omdanne plastaffald til råmateriale. Fabrikken står for sortering og rensning af plasten, så den er klar til videre bearbejdning. Her kommer virksomheder som GovaPlast ind i billedet. GovaPlast modtager de rensede plastmaterialer og forarbejder dem til genanvendelige og robuste plastprofiler, der kan bruges til en lang række formål.
Indsamling og Sortering
Første led: Strandoprydning og transport
Når plastaffaldet bliver samlet på strandene – for eksempel på Bali – sorteres det efter bedst mulig evne lokalt. De mest beskidte dele, fyldt med organisk materiale eller svært genanvendelige blandingsplasttyper, må ofte kasseres eller brændes under kontrollerede forhold. De dele af plastaffaldet, der har kvalitet til genanvendelse, bliver pakket i store baller og sejlet til genanvendelsesfabrikker i Europa.
Her bliver plasten gennemgået i en mere omfattende sorteringsproces. Store maskiner og dygtige medarbejdere sikrer, at alt fra etiketter og limrester til små metalstykker fjernes. Resultatet er et relativt rent plastmateriale, typisk bestående af PE (polyethylen) eller PP (polypropylen), som derefter granuleres eller kværnes til en form, der er let at arbejde videre med.
Processen bag Genbrugsplankerne
Fra granulat til massive profiler
Når plasten er omdannet til granulat, sendes den videre til eksempelvis GovaPlast. Her blandes genanvendte materialer af PE og PP med en farve-masterbatch, inden profilerne fremstilles ved hjælp af en metode kaldet intrusion . Ved intrusion bliver plastmaterialet støbt i en form under højt tryk og temperatur, så det danner en solid, massiv plankestruktur uden hulrum.
Denne metode giver særdeles slidstærke og vejrbestandige profiler. Fordelen ved intrusion er, at det færdige produkt bliver massivt hele vejen igennem. Det betyder, at plankerne ikke så let flækker, og at de modstår fugt og frost i langt højere grad end materialer med hulrum. Disse egenskaber gør dem velegnede til udendørs brug, hvor de udsættes for al slags vind og vejr – netop som det er tilfældet med støjhegn og støjafskærmning langs veje, motorveje eller jernbanestrækninger.
Støjhegn og Støjafskærmning
Hvorfor genbrugsplast er oplagt
Traditionelle støjhegn i træ eller metal kræver ofte regelmæssig vedligeholdelse. Træ skal for eksempel behandles for råd og svamp, og metal kan ruste, hvis overfladebehandlingen slides af. Med massive genbrugsplanker af plast bliver problemerne mindsket. Planken er fri for revner og hulrum, der kan samle fugt. Resultatet er et produkt, der stort set ikke kræver vedligeholdelse, og som kan stå år efter år uden at blive nedbrudt af vejret.
Herudover bidrager man til at reducere mængden af plastaffald i naturen. For hver genbrugsplanke, der sættes op i et støjhegn, forhindrer man, at en tilsvarende mængde plast ender på lossepladser eller som forurening i havet. Dette er et konkret eksempel på cirkulær økonomi, hvor det, der før blev betragtet som affald, nu får nyt liv og funktionalitet.
Not-feder og galvaniseret stål: Det perfekte makkerpar
Not-feder-systemet: En tæt og sikker samling
En af de mest afgørende faktorer for, om et støjhegn fungerer optimalt, er, hvor godt plankerne slutter til. Små sprækker kan reducere den ønskede lyddæmpende effekt. Med en not-feder-profil (også kendt som “not og fer”) glider den ene planke ind i den andens spor, hvilket forhindrer, at der opstår huller imellem dem. På den måde bliver hegnet tæt og danner en barriere, der minimerer gennemtrængning af lyd.
Denne konstruktion har den fordel, at plankerne kan udskiftes enkeltvis, hvis der i sjældne tilfælde skulle opstå en skade. Desuden undgår man komplicerede monteringsløsninger med ekstra afstandsstykker og lister.
Galvaniserede stålprofiler: En robust ramme
De massive plastplanker står ikke alene. Typisk monteres de mellem solide, galvaniserede stålprofiler, som udgør selve rammen og sikrer, at hegnet kan modstå vindbelastning og andre ydre påvirkninger. Galvaniseringen beskytter stålet mod rust, hvilket forlænger hegnets samlede levetid betydeligt.
Kombinationen af massiv genbrugsplast og galvaniseret stål skaber et produkt, der kræver minimal vedligeholdelse. Plastprofilerne rådner ikke som træ, og de ruster ikke som ubehandlet metal. Samtidig beholder de deres form, fordi pladen er gennemstøbt og uden svage hulrum. Hvis man efter nogle år ønsker at friske hegnet op, kan en simpel afvaskning ofte gøre det lige så pænt og rent som nyt.
Et støjhegn for en hel generation
Lang levetid, lavt miljøaftryk
Når man investerer i et støjhegn, er det rart at vide, at det ikke skal udskiftes eller repareres i tide og utide. Her er massive genbrugsplanker et ideelt valg, fordi de typisk holder i flere årtier. Mange producenter taler om en forventet levetid på 25-30 år eller mere, afhængigt af vejrforhold og vedligeholdelse.
Levetiden på en hel generation (25+ år) betyder, at investeringen kan tjene sig ind flere gange, set i forhold til hegn af træ, der kræver løbende vedligeholdelse som maling og beskyttelse mod råd og svamp. I et større samfundsperspektiv er den lange holdbarhed også central, fordi det reducerer behovet for konstant produktion af nye materialer – en gevinst for både miljøet og økonomien.
Mere end lydisolering: Genanvendelsens værdi
Hvert enkelt støjhegn, der er fremstillet af genbrugsplast, repræsenterer en mængde plastaffald, som er blevet reddet fra at ende i verdenshavene eller på lossepladser. Denne dobbeltfunktion – støjreduktion og affaldsreduktion – er en konkret manifestation af cirkulær økonomi, hvor resurser forbliver i et lukket kredsløb.
For hvert nyt hegn, der rejses af disse genanvendte materialer, mindskes presset på naturens råstoffer. Plastaffald får en ny, meningsfuld funktion, og samtidig sparer man kloden for det CO₂-aftryk, det ville kræve at producere helt nye materialer af jomfruelig plast, metal eller beton.
Massive genbrugsplanker vs. kompositplanker
Solid kerne og bedre holdbarhed
En væsentlig forskel mellem massive genbrugsplanker og nogle typer af kompositplanker er konstruktionen. Kompositplanker kan indeholde hulrum, hvilket gør dem lettere, men også mere sårbare over for tryk og slag. Ved at bruge massive profiler opnår man en langt højere brudstyrke, og man undgår problemer med vand og fugt, der kan trænge ind i hulrummene og forårsage frostsprængninger.
Lydisolering i fokus
Støjhegn har ét primært formål: at reducere lydniveauet fra trafikken på den ene side til det rekreative område på den anden. Her giver massive planker en fordel, fordi den homogene struktur bedre absorberer og reflekterer lyd. Med hulrumsplanker risikerer man, at lyden resonnerer i hulrummene, eller at plankerne “klapper” ved kraftig vind. Det problem minimeres ved den solide konstruktion.
Historien om Genanvendelsen: Et samlet perspektiv
Fra plastpose på stranden til støjhegn ved motorvejen
Forestil dig en plastikpose, der en dag bliver efterladt på en strand i Sydøstasien. Havstrømme fører den måske ud i Det Indiske Ocean, hvor den flyder rundt mellem fisk og koralrev, indtil den skylles op på endnu en strand. Her bliver den endelig samlet op af en frivillig, der er med i en daglig strandoprydningsaktion.
Plastikposen ender i en sæk sammen med hundredvis af andre plastgenstande: flasker, net, sugerør og stumper af legetøj. Indholdet sorteres og komprimeres i store baller, der sejles mod en europæisk havn. Efter en tur igennem en avanceret genanvendelsesfabrik forvandles posen og det øvrige plastaffald til renset granulat. Denne råvare sendes til GovaPlast, hvor granulatet varmes op og støbes ved intrusion til solide, massive planker.
Slutteligt købes disse planker af en virksomhed eller kommune, der bygger støjhegn eller andre typer støjafskærmning langs en motorvej. Her, milevidt fra havets plastforurening, tjener den engang så meningsløse pose nu et helt konkret formål: at afskærme byområder fra trafikstøj og samtidig fungere som et symbol på, at genanvendelse rent faktisk kan gøre en mærkbar forskel for både mennesker og natur.
En Løsning på Plastkrisen
Et skridt i den rigtige retning
Ved at anvende genanvendte plastmaterialer i støjhegn og andre bygningskonstruktioner mindsker man plastaffaldets miljømæssige fodaftryk. For hver massiv planke, der bruges, forhindres det, at en tilsvarende mængde plast ender på lossepladser eller i naturen. Samtidig reduceres behovet for træ, stål eller beton, som alle har deres egne miljømæssige omkostninger ved produktion og transport.
Dog er man bevidst om, at denne indsats kun udgør en del af en større bevægelse. For at skabe reel forandring er det nødvendigt, at både virksomheder, regeringer og forbrugere engagerer sig. Der er behov for bedre infrastrukturer til affaldshåndtering globalt, mere forskning i nye genanvendelsesteknologier og en generel holdningsændring, der får os alle til at tænke mere cirkulært.
Bæredygtighed i Bygninger og Anlæg
Fra møbelproduktion til infrastruktur
Den samme proces, der gør plastprofiler velegnede til møbler, gælder også for bygge- og anlægsbranchen. Mange af principperne fra den allerede kendte historie om plastprofiler til møbler (fx fra GovaPlast til By Bang) kan overføres til støjhegn, broer, gangbroer, havneanlæg, og meget andet. Hver gang solide plastprofiler erstatter traditionelle materialer, spares der ressourcer, og der skabes et mere vedligeholdelsesfrit alternativ.
Støjhegn og støjafskærmning er særligt interessante, fordi de står ude i det fri, udsættes for kraftig vind, regn, frost og temperaturudsving. Her er det vigtigt med et materiale, der kan tåle en lang levetid uden at miste funktionalitet eller falde fra hinanden. Massive, genbrugte plastplanker opfylder disse krav og giver samtidig ekstra point på bæredygtighedskontoen.
Fremtidsperspektiver
Flere anvendelser af massive genbrugsprofiler
I takt med at teknologierne til genanvendelse af plast udvikler sig, bliver det muligt at bruge plastaffald til stadig mere avancerede produkter. De massive genbrugsplanker, der i dag bruges til støjhegn og møbler, kan i fremtiden dukke op i endnu flere sammenhænge. Måske vil vi se:
- Legepladser opbygget af solide plastmoduler, der hverken rådner eller kræver maling.
- Offentlige bænke og borde i byerne, hvor grafitti nemt kan vaskes af, og hvor vedligeholdelse er minimal.
- Broelementer og kystbeskyttelsesstrukturer, der modstår hårde påvirkninger fra vind og vand.
På den måde kan den cirkulære økonomi blive styrket yderligere, idet plastaffald ikke blot ses som affald, men som en vedvarende ressource, der kan have mange livscyklusser i forskellige produkter.
En Samlet Fortælling om Ansvar og Muligheder
Fra affald til aktiv
Historien om plast, der starter som affald på en strand og ender som et støjhegn langs en trafikeret vej, er en stærk påmindelse om, at vores valg virkelig gør en forskel. Mens mange kun ser håbløshed i de enorme mængder af plast, der driver rundt i verdenshavene, viser denne proces, at nye teknologier og en ændret tankegang kan vende udviklingen.
Virksomheder som GovaPlast samt andre aktører i branchen gør det klart, at intrusion-producerede, massive planker er en effektiv og holdbar løsning, som endda har store miljøfordele. Samtidig står det lysende klart, at kompositplanker med hulrum kan have deres berettigelse i visse sammenhænge, men ofte kommer til kort, når man måler på styrke, holdbarhed og modstandsdygtighed over for fugt.
I sidste ende handler det om at tage ansvar – både forbrugere, virksomheder og myndigheder – så plasten fra verdens strande ikke længere betragtes som værdiløst affald, men som en værdifuld ressource. Ved at fortsætte med at investere i, udvikle og fortælle historier om genanvendelse og cirkulær økonomi, kan vi sammen skabe en fremtid, hvor plast ikke længere dominerer naturen, men i stedet indgår i bæredygtige løsninger, der gavner både menneske og miljø.
Konklusion: Plast med et nyt formål
Plastaffald fra strande og have er et alarmerende problem, men det kan også udgøre en væsentlig del af løsningen på selv samme problem, når ressourcerne bringes i kredsløb. Støjhegn i massiv genbrugsplast, samlet med not-feder og båret af galvaniserede stålprofiler, eksemplificerer dette. De kombinerer høj holdbarhed med minimal vedligeholdelse og en effektiv støjreduktion.
Den lange levetid – ofte en hel generation eller mere – betyder, at disse hegn skaber ro og trivsel for beboere, samtidig med at de fjerner en mængde plast fra naturens kredsløb. Det er en ren win-win-situation, der illustrerer, hvordan nye teknologier og en cirkulær tankegang kan omdanne miljøproblemer til varige, nyttige løsninger.
Fra bølgerne på Bali til en stille villavej i Europa: Genbrugsplasten viser, at selv det, der begyndte som et stykke affald i havet, kan ende med at blive et solidt og bæredygtigt fundament for en roligere, grønnere hverdag.
Kontakt By Bang på telefon 86 41 21 44 eller mail info@bybang.dk for at høre mere om vores støjdæmpende løsninger i massiv genbrugsplast.
Plast fra verdenshavene et problem vi bør løse
Se vores støjhegn med genbrugsplast
