I Tønder midtby etableres et aktivitetsbånd langs Nørre Borgerdigegrøften med sti og aktivitetszoner. Projektet har fokus på fornyelse af byrum og klimatilpasning. Det skal være med til at løse problemer med stigende regnmængder i Tønder.
By Bang er nu færdig med fremstilling af specialmøbler til projektet. Der var bl.a. fremstillet 4 banan-lignende palisadedæk. 2 stk. af 9m og 2 stk. af 15m.
Specialplatformene er fremstillet i varmgalvaniseret stål, beklædt med Azobe træ. Der monteres LED lys i fronten af palisadeplatformene.
Azobé træ er velegnet til projektet, da det kan anvendes uden yderligere beskyttelse. Azobé er særdeles holdbart overfor vejr, svampe og insektangreb. Derudover er Azobé er modstandsdygtigt overfor skadedyr i vand.
Palisadedækket er kun første del af projektet. Følg med på vores hjemmeside eller på sociale medier, for at følge fremstillingen af de resterende specialmøbler, som bl.a. omhandler cirkelbænke, amfibænke mm.
Palisadedækket er designet af EFFEKT Arkitekter og anlægsarbejdet udføres af entreprenør Kjelkvist A/S.