Folkegrillen

En elektronisk grill til parken

Folkegrillen sikrer Bolig- og Ejerforeningen, Kommunen, Arkitekten Virksomheden, Campingpladsen en sikker, bære­dygtig og innovativ mulighed for, at grille i den danske natur – uden affald, røg ell. rengøring.

FLYT STEGEPANDEN UDENFOR

Folkegrillen vil give borgerne nye muligheder for at samles i parken eller på campingpladsen. Folkegrillen er velegnet til bolig- og ejerforeninger, kommuner, virksomheder, sommerhuse mv. Den sikrer altid en sikker, bære­dygtig og innovativ mulighed for, at grille i den danske natur – helt uden affald, røg, lugtgener eller efterfølgende rengøring.

Folkegrillen har en stor grill overflade hvilket gør, at man udover traditionel grillmad også kan tilberede et bredt udvalg af mad fx. pandekager, spejlæg, æg, bacon, æbleskiver osv.

MILJØRIGTIG & BÆREDYGTIG

Folkegrillen er en innovativ løsning, som er til gavn for både naturen og samfundet.
Folkegrillen har lave driftsomkostninger, da den ikke bruger kul og der skal ikke ryddes op efter engangsgrill osv. Folkegrillen er vejrbestandig, og kan bruges igen og igen.

INGEN ÅBEN ILD

Hvert år er der mange ulykker i forbin­delse med grillning, hvor engangs­grillen har en væsentlig andel. Derudover er det sundhedsskadeligt at tilberede maden tæt på kullene. Den eneste varme del af Folkegrillen sidder i en forsvarlig højde og der ingen fare for, at komme i kontakt med varmekilden.

Med Folkegrillen kan udendørs madlavning foregå sikkert, selv i udsatte områder som parker og campingområder.

Folkegrillens avancerede styring er ud­styret med en forvarmer funktion som dræ­ber alle bakterier der kan fore­komme på pladen forinden tilberedning – dermed opnås bedre hygi­ejne ved madlavning udendørs.

HVORDAN SER DEN UD?

Hjertet af Folkegrillen hviler på en prisbelønnet australsk grillplade. Inspirationen til Folkegrillen kommer fra Australien, hvor grillpladen er forsynet med et mønt-system.
Folkegrillen kan tilpasse sig til områdets æstetiske udtryk. Grillen kan fås som en basis eller i en større udgave med afsætningsbord. Skabet under grillpladen rummer elforsyning, fedtopsamlingsbeholder, styringsmodul osv. Der er naturligvis aflåst, således nysgerrige fingre ikke kan komme i kontakt. Folkegrillen har en grillplade på 440 x 440 og møblet kan males i et spændende udvalg af farver.

HVORDAN VIRKER DEN?

Den danske Folkegrill betjenes ved en knap på siden af grillpladen, knappen holdes inde i 6 sekunder hvorefter pladen kan grille i 20 minutter. Ønsker man at grille længere, holdes knappen blot inde i 6 sekunder igen.
Grillpladen har et patenteret program, som slår bakterier ihjel hver gang pladen tændes. Dette sker ved at nå en høj og vedvarende varme meget hurtig. Denne proces steriliserer grillpladen og tænd-knappen lyser grønt når madlavning kan begynde. Herefter opretholdes den høje temperatur gennem hele grilltiden.
Andre grill systemer med lavere kraft, kan ikke nå eller opretholde den samme høje og konstante temperatur i hjørnerne og langs kanten, hvilket giver grobund for bakterier og andre mikroorganismer, som forurener maden.
Strøm forsyning til Folkegrillen: 220 Volt, 3.6 Kw pr. stegeplade.

EN KOMPLET LØSNING

Folkegrillen er en løsning som er special designet til det offentlige rum og der vil derfor være en samlet pris afhængig af, hvor meget der ønskes udført. Der er flere moduler og løsninger som kan tilføjes produktet. Diverse løsninger:

• Informations tavle
• Tæller på antal tændinger
• Mulighed for laserskæring af tekst
• Monterings- og flytnings plade

Folkegrillen kan også lejes

Artikel Århus Stiftstidende
Artikel TV2 Østjylland

Se en lille video indeholdende Folkegrillen her.

Tilbage til oversigt

Spørg om pris